Forstå trækonstruktioners naturlige beskyttelses egenskaber og hvordan du forlænger levetiden.
Ved anvendelse af ubehandlet træ udendørs, gælder følgende tommelfingerregler:
1. Over jorden har en tynd dimension af ubehandlet træ typisk længere holdbarhed end en tyk dimension.
I jorden er det omvendt.
2. Typisk er tungere træarter mere holdbare end lettere, især de mørkere træarter.
Der er dog mange undtagelser.
3. Kerneved er mere holdbar end splintved.
4. De første årringe (ca. 6 til 15 stk.) omkring marven er ungdomsved, der - om end kerneved - ikke er særligt holdbart i forhold til det senere udviklede voksne kerneved. Selv thuja's kerneved omkring marven er ikke særligt holdbart.
Fagudtryk:
Grønt træ er nyfældet eller nysavet træ, der endnu ikke har været udsat for en egentlig tørring. Fugtigheden er stor – ofte over 100%.
Lufttørt træ er savet træ og fugtigheden ligger mellem 15 -25%. Ved fornuftig udendørs oplagring vil tørring tage op til 1 år før anvendelse.
Skibningstørt træ er savet træ, som er enten lufttørret eller tørret i tørreovn til en fugtprocent på mellem 20 -24. Kan transporteres over kortere afstande uden risiko for angreb af overfladeskimmel som mug og skimmel og andre misfarvende begroninger.
Høvlingstørt træ er savet træ med højst 19% fugtighed. Ved højere fugtighed bliver træet “låddent” ved forarbejdning som fx. høvling og lignende.
Lagertørt træ er savet træ, som efter kort tørring er nedtørret til 14 -16%. Træet kan opbevares uden risiko i ventileret rum, og vil her forblive på 14 - 16%.
Bygningstørt træ er kunstigt nedtørret til 12% +÷ 3%. Det kan anvendes i byggeriet, og der kan foretages både maling og limning med tilfredsstillende resultat.
Møbeltørt træ er savet træ, der kunstigt er nedtørret til 8% +÷ 2%. Det kan anvendes til snedkerarbejde og derefter anvendes i opvarmede rum, hvor der er nogenlunde konstant klima.
Ved anvendelse af træ udendørs bør følgende hovedregler altid følges:
· Vand skal ledes væk fra konstruktionen.
· Opadvendte flader skal være skrå.
· Alle kanter skal være afrundede.
· Vandfælder i konstruktionen skal undgås.
· Frie endeflader skal afdækkes og/eller forsegles.(trætjære el. linolie)
· Retsiden (kernesiden) af brædder og planker skal vende opad/udad.
· Fastgørelser gennem opadvendte flader skal undgås.
· Knusninger i træsamlingers overflader skal undgås.
· Samlinger mellem konstruktionselementer må ikke kunne opsamle snavs.
Tagudhæng
Et stort tagudhæng sikrer de underliggende bygningsdele fx. døre, vinduer og facadebeklædningen mod hovedparten af den mængde regn, der ellers vil opfugte og trænge ind i de underliggende facadedele. Levetiden forlænges og holdbarheden af overdækkede bygningsdetaljer er væsentlig.
Drypkant
Drypkanten skal lede vand bort fra facaden og hindre vand i at blive opsuget af træet, fx. underkant af lod- og vandrette beklædninger.
Afstand til terræn
Træ i kontakt med jord er langt mere udsat for angreb af råd og svampe. Der skal derfor, hvor det er muligt, sikres en passende afstand til terræn, fx. ydervægsbeklædning og stakit.
Ydervægsdetaljer
Trædele, der indbygges i berøring med murværk og puds, må maksimalt have en træfugtighed på 18%.
Udvikling af kondensvand skal modvirkes ved uhindret luftcirkulation omkring træet. Trædele i det fri skal afdækkes med en vandtæt overdækning, og især endetræ skal beskyttes mod nedbør.
Fundamentsdetaljer
Fugtophobning skal undgås og derved risiko for råd og svampeangreb. Vand skal ledes hurtigt og effektivt bort fra konstruktionen. Dræn skal være velfungerende, og jordopfyldning omkring et fundament skal have fald væk fra konstruktionen.
Der skal ved betonfundering med indstøbte ankre holdes afstand mellem træ og beton for at hindre opstigende jordfugt (kapillærsugning) og for at fremme udtørring gennem stolpens endeflader. Betonfundamentets overside skal have fald, således at vand bortledes. Hvis en træstolpe indstøbes i beton, skal betonens overflade være mindst 200 mm under terræn for at hindre træet i at svinde og bulne - og dermed mekanisk ødelæggelse.
Svind og revner
Under fibermætningspunktet svinder træ ved tørring. Revner og ridser fremkommer på splintsiden (vrangsiden).
Kernesiden (retsiden) kan holdes helt - eller næsten helt - fri for revner og ridser, den bør derfor vende udad mod lys- og vejrpåvirkning.
Ridser og revner følger fiberretningen, som derfor bør være lodret, så vandet kan løbe ud af revnerne.
Et bræts planhed kan sikres ved sporing på bagsiden (splintsiden). Sporingen letter desuden det praktiske arbejde på byggepladsen mht. orientering af brættet (ret/vrang). Størst nytte opnås ved sporing af brættet i saftfrisk tilstand, dvs. umiddelbart efter opskæring af stammen og før første tørring.
